Business & Iværksætteri

Vil du åbne ny butik?

Hvad skal du overveje?

Går du med drømme om at åbne din helt egen butik? Har du fundet det perfekte lokale eller har du en idé, som du brænder for at forfølge? I så fald er det bare at komme i gang. Men først er der en række overvejelser, som du bør gøre dig, inden du kaster ud i det. Er dit produkt konkurrencedygtigt? Hvem har behov for dit produkt? Har du råd til at starte ny virksomhed og hvor køber du det nødvendige udstyr? På www.kassesystempriser.dk kan du læse om noget af det nødvendige udstyr, du skal have til din butik. Herunder får du desuden et overblik over de overvejelser, du bør gøre dig som ny iværksætter.

Hvor skal pengene komme fra?

Du bør grundigt overveje, om du har råd til at starte din egen virksomhed. Iværksætteri koster som regel et stort kapitalindskud, især når en ny butik skal åbnes. Især i opstartsfasen følger der mange udgifter, da man som iværksætter ofte starter fra bunden og ikke har nogle aktiver. For eksempel skal der købes computer, software, kassesystem, møbler. Hvis du endnu ikke ejer et lokale, skal dette også købes, hvilket er den største udgiftspost. Husk, at du i en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S-selskab selv hæfter for dine forpligtelser og gæld.

Er dit produkt konkurrencedygtigt?

Er der en målgruppe for dit produkt? Det er vigtigt, at du sikrer dig, at der er aftagere til dit produkt eller din service. Hele din virksomheds succes afhænger af, om du har kunder i butikken, så du bør foretage en grundig målgruppeanalyse, inden du springer ud i det. Det kan være en fordel at få hjælp til at identificere sin målgruppe. Du kan læse mere om dette på nettet. Er dit produkt konkurrence dygtigt? Hvis du allerede har fundet frem til en målgruppe og kender dit dine kunder, er det en god idé at kigge på konkurrenterne. Er dit produkt konkurrencedygtigt i forhold til dine konkurrenters? Hvis ikke bør du genoverveje din virksomheds eksistensberettigelse.

Du slipper ikke for hårdt arbejde

Som iværksætter skal du regne med at arbejde 60-80 timer i begyndelsen. Du skal træffe hurtige beslutninger og være dygtig til at sætte folk i gang med arbejde. Ofte vil du opleve, at tingene ikke går, som du ønsker. Da skal du kunne skære igennem og få tingene gjort, uanset om det falder dig naturligt eller ej. Overvej derfor om du har de rette egenskaber til at blive iværksætter. Arbejdet som iværksætter vil desuden have sin indflydelse på familielivet, og du vil opleve, at det kan være svært at få timer nok derhjemme. Det er derfor vigtigt, at både du og din familie er indstillet på vilkårene.

Lovgivning

Som udgangspunkt er der få love, som du skal tage højde for, inden du kan oprette din virksomhed. Alle virksomheder skal dog oprette et virksomhedsnummer, et såkaldt CVR-nummer. Registreringen af din virksomhed bliver derefter godkendt af SKAT. Du skal være opmærksom på, at der inden for specifikke brancher findes særlige lovgivninger, som kan have stor indflydelse på din virksomhed. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i din branche og sikrer dig, at der ikke er findes lovgivninger, som ødelægger dine forretningsidéer.

Du kan læse meget mere om opstart af virksomhed på virk.dk, vaekstguiden.dk, startvaekst.dk.