Diverse

Sådan kan du holde dine tænder sunde

contentinfo

Alle drømmer om sunde tænder, men hvordan kan vi holde vores tænder i topform og forebygge mod huller eller mundsygdomme? NB! Find din egen tandlæge til sunde tænder lige her.

For de fleste er det vigtigt at have flotte, sunde tænder. Ofte forbinder man det første med de sidste, da flotte tænder typisk også er et tegn på et sundt tandsæt. Også selvom det kan forholde sig anderledes i virkeligheden.

Ikke desto mindre er tænderne vigtige for os. Det skyldes ikke mindst, at de er en kæmpe del af vores smil, og vores smil er betragtet som ”det sociale visitkort”.

Hvad værre er, så er der mange, som ikke trives, hvis deres tænder ikke er pæne eller er ramt af en sygdom.

Det kan ligefrem værre psykologiske følger ved at synes dårligt om sine tænder. Det kan komme til udtryk, når man er i sociale situationer og forsøger at gemme smilet bag sine hænder eller når man kigger ned i jorden, mens man taler. Det kan skabe en negativ spiral, særligt fordi det er sundt at smile, og det bør være en menneskeret.

Foruden at skabe en mental kedelig tilstand, kan problemer med mundsygdomme give udslag på kroppen. Komplikationer med tænder, tandkød etc. kan føre til ubehag, hovedpine, dårlig søvn, problemer med fordøjelsen, koncentrationsbesvær og meget mere. Det er med andre ord ikke at spøge med.

Sådan plejer du bedst tænderne

Hvis du ønsker at styrke dine chancer for at bevare et sundt tandsæt igennem hele livet, bør du passe godt på dem. De generelle råd fra tandlægerne er:

Børst tænder to gange dagligt – Du bør børste dine tænder morgen og aften, så du får renset dem og børstet madrester, sukker med mere fri fra tænder og tandkød. Madrester og sukker sætter sig på tænderne og øger risikoen for huller, tandkødsbetændelse etc.

Brug tandtråd – Tandtråd er godt til at forebygge dannelsen af plak. De daglige rutiner med tandbørsten er desværre ikke nok til at fjerne alle former for bakterier og plak og gøre rent mellem tænderne. Tandtråd mindsker ganske enkelt risikoen for huller i tænderne og er et vigtigt værn.

Tænk over dine kostvaner og livsstil – Kosten påvirker ikke bare de tal, du ser på badevægten, men også dine tænders sundhed. Fra barnsben er vi opdraget velvidende at vi skal passe på ’slik og søde sager’. Desværre bliver det ikke lettere at styre med alderen, hvilket kan føre til dårlige vaner. Drikker man større mængder sodavand, saft, juice og får man også godt med kaffe, udsætter man tænderne for godt med sukker og syre. Det er naturligvis ikke godt. Ligeledes er indtaget af sukker i form af slik, kager, chips etc. heller ikke godt.

Det betyder naturligvis ikke, at det er strengt forbudt, men som med så meget andet handler det om at kunne moderere sig.

Tobaksrygning er derimod absolut skidt for tænderne. Ikke bare i form af misfarvning, men også ift. tændernes sundhed.

Sidst men ikke mindst bør motion nævnes. Motion er godt for HELE kroppen og bidrager til en sund livsstil. Det er også godt for dit tandsæt, da sunde vaner føre til et sundere liv.
Så hold gerne lidt igen med de søde sager, drop cigaretterne (og snus!) og skru op for aktivitetsniveauet.