Privatøkonomi

Lækre biler med fleksible løsninger

Er du ved at overbevise din partner om, at bilen, der holder ude i indkørslen, måske efterhånden er klar til at blive skiftet ud? Det kan være, I længe har snakket om, at det er træls, at den næsten hoster sig i gang, lige så snart det er en lille smule koldt, eller også hænger brændstoføkonomien efter hånden slet ikke sammen eller giver mening. Til gengæld er det ikke sikkert, I er enige om, hvad der skal erstatte den gamle.

Biler er ikke gratis, og biler mister hurtigt meget værdi. Hvis I har planer om relativt ofte at skifte bil, står I altså med et dilemma om, hvorvidt det giver mening at købe biler og bruge tiden på at få dem solgt igen til en væsentligt lavere pris, eller om I skal overveje noget andet. En af de ting, I kan overveje, er BMW leasing. Med leasing får I den fleksibilitet, I måske eftersøger, og I kommer ikke til at skulle stå for et eventuelt salg af bilen.

Find drømmebilen

Du har garanteret en lille drøm nede i maven, der siger, at der er en helt speciel bil, du godt kunne tænke dig. Leasingpriser er naturligvis afhængige af, hvilken bil der er tale om, men alligevel kan det for mange give bedre mening at lægge pengene månedligt. Desuden er der i mange aftaler den fordel, at der følger de obligatoriske syn og services med, så man bare skal sørge for at få bilen afleveret på det rigtige værksted til tiden. Det er alt sammen noget, man bør tjekke op på i sin leasingaftale.

Der findes naturligvis også mange andre biler end lige BMW, der kan leases, og hvis I hellere vil have noget, der er i en lidt anden prisklasse, hvor I tænker, det vigtigste egentlig bare er, at hele familien kan være i den, kan I sagtens finde det.