Business & Iværksætteri

Hvad er en cookie?

Lær om cookies på internettet

I takt med at internettet er kommet til og brugen af det har udviklet sig, er der ligeledes kommet langt flere ting at holde styr på, som erhvervsdrivende. Cookies er en af de mange ting man skal have styr på når man har en webshop eller blot en informationsside tilknyttet sin virksomhed. Cookies kan bruges til rigtig mange gode ting, dog er det stadig vigtigt at overholde de forskellige regler om brugen af dem. For at kunne bruge cookies og få positive resultater ud af dem, skal man først vide hvad det er og kan være. Vi har derfor lavet dette indlæg om hvad en cookie er, til dig der har din egen virksomhed og naturligvis en tilhørende hjemmeside.

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil der kan lagre oplysninger eller kan give mulighed for at hente oplysninger fra en bruger. Cookies er en lovlig måde at få oplysninger om de brugere der besøger din hjemmeside og om deres adfærd. Du skal dog overholde reglerne om brugen af cookies, de tre vigtigste er at du gør brugeren opmærksom på at der bruges cookies på din side, hvad cookiesne bruges til og ligeledes have samtykke fra brugeren.

Cookies kan have forskellige formål. De forskellige cookies er de nødvendige cookies, præference cookies, drift- og optimeringscookies og marketings cookies. Når der tales om marketingscookie er der to forskellige, dem til annonym tracking på websider og dem til målrettet annoncering. Hvad disse cookies er og kan bruges til, kan du læse herunder.

Nødvendige og præference cookies

De nødvendige cookies er de cookies som din side ikke kan køre uden. Et eksempel på dette er de cookies som gør at en indkøbskurv på en webshop virker. Disse cookie er altså ikke noget som er rettet mod at vide noget om brugeren eller til at annoncere men udenlukket dem som kører hjemmesiden.

Præference cookies bruges til at huske de instillinger som brugeren har lavet. Eksempelvis hvis kunden kan lave en profil på din side og kan lave nogle ændringer for at gøre siden mere personlig.

Drift- og optimeringscookies

Denne form for cookies er alle cookies som bruges til at indsamle data som kan bruges til webanalyser og det kan ligeledes være cookies der bruges til at indsamle kunde feedback. Disse cookies har intet at gøre med dem som indsamler data om brugerens adfærd.

Marketingscookies

Disse cookies er som navnet også siger, de cookies som bruges til markedsføring. Disse cookies omhandler også dem der indsamler data om brugerens adfærd på din webside.