Rejser & Oplevelser

Hold træningen ved lige, når du rejser

Vi kender det vist allesammen. Vi har lige opstartet en god træningsrutine og har måske tilmeldt os det lokale fitnesscenter, hvor vi glædeligt møder op 2-3 gange om ugen. Men så skal vi på ferie eller ud at rejse – i et par uger eller over en længere periode. Pludseligt bliver det svært at vedligeholde den regelmæssige træningsrutine, vi lige har stablet på benene.

Hvorfor er det svært at vedligeholde en god træningsrutine på rejsen?

Begrebet ferie kan betyde alt lige fra badeferie til storbyferie, vandreferie eller backpackrejse. Hvis en stor del af den regelmæssige træning sker i fitnesscenteret, er det forståeligt, at det kan være svært at se, hvordan du skal kunne holde træningen ved lige på din ferie.

Du kommer ind i et trænings-mindset, så snart du træder ind i dit fitnesscenter. Du associerer stort set alt fra centeret med træning. Det kan være alt lige fra adgangskontrollen i fitness til centerets ansatte, der associeres med træning. Det kan være svært at holde det samme mentale mindset på ferien, når du ikke har adgang til dit lokale center.

Sådan får du trænet på ferien

Hvis du har tendens til at opgive det hele, når du ikke har mulighed for at træne ligesom derhjemme, så hold igen. Der er mange alternative løsninger til træning, selvom du er på ferie. Du kan godt finde en mellemvej. At du ikke har adgang til det lokale fitnesscenter betyder ikke, at du slet ikke kan lave nogen form for træning.

Anskaf dig et resistance band

Du behøver nødvendigvis ikke at fylde hele rygsækken eller kufferten med træningsudstyr. Du kan blot anskaffe dig et ‘resistance band’, du kan tage med dig. Det fylder ikke meget og giver god modstandskraft i mange træningsøvelser.

Benyt dig af dine omgivelser

En lang, rask gåtur er altid godt for dig. Hvis du er på badeferie, kan du ovenikøbet benytte dig af svømmeture i poolen eller i havet. Derudover kan du bruge vandflasker, du eventuelt kan fylde op med sand, i stedet for håndvægte. Mange steder er der ovenikøbet gratis udendørs træningsområder. Tænk ud af boksen og vær kreativ.

Mange hoteller har også et fitnesscenter, du kan benytte dig af. Hvis du bor på hostel eller i lejlighed, men stadigvæk gerne vil i fitnesscenter, handler det bare om at undersøge nærliggende fitnesscentre med dagspas. Nogle fitnesscentre tilbyder endda en gratis prøvegang, du kan benytte dig af.