I den postmoderne verden er det blevet meget populært at diskutere sundhed, økologi og energiformer, både de gode og de dårlige. Vi hører hele tiden om, hvor dårligt fyring med olie og kul er, hvordan disse energiformer snart slipper op og hvordan de skader vores planet. På den mere positive side hører vi dog også om positive grønne energimetoder, som gør, at man kan leve næsten uden at skade planeten, og uden at sætte et “carbon footprint” som det kaldes.
Hvilke grønne metoder findes der?
Der findes en del grønne energiformer, og jeg vil kort præsentere de mest kendte.
(De fleste informationer har jeg fundet på denne side: www.greenmatch.co.uk, som du selv kan besøge, hvis du gerne vil lære mere).
Solenergi
En rigtig populær metode at varme sit hus op på, er ved hjælp af solenergi. Ved hjælp af solceller og solpaneler placeret oven på ens tag eller horisontalt i ens have, kan man fange solens stråler, og transformere dem om til energi og varme. Solceller opfanger selvfølgelig mest energi i strålende solskin, men selv i overskyet vejr genererer de energi.
At få solceller og solpaneler er selvfølgelig en ret stor engangsudgift, men allerede efter 5-10 år har du tjent pengene ind igen. Du kan endda risikere at generere så meget solenergi, at du kan sælge den overskydende energi til dit energiselskab, som så kan bruge det til at opvarme andre menneskers huse. Du kan altså ligefrem komme til at tjene penge på at bruge solenergi.
Vindenergi
En lidt mindre udbredt form for energi er vindenergi. Vi kender selvfølgelig alle til vind- og vejrmøller, og har alle set flere af dem i landskabet. Vindmøller kræver dog så meget plads, vedligeholdelse og er så dyre, at det hovedsageligt er meget store virksomheder og energiselskaber der bruger vindmøller. Det er de allerfærreste private danskere der har råd til en vindmølle! Derudover er vindmøllens energiskabelse også meget afhængig af vinden, hvor solceller sagtens kan fungere uden direkte sol.
Jordvarme
En anden meget nærliggende metode at skaffe energi, er ved hjælp af jordvarme. Ved hjælp af en varmepumpe eller lignende, kan du nemt udnytte varmen og energien i luften og jorden, som opvarmer vand eller anden form for væske i din varmepumpe. Herefter bruger varmepumpen dampen til at opvarme dit hjem. Der findes forskellige måder at udnytte jordens varme på, og de varierer også i hvor meget varme de egentlig kan generere. For eksempel skal du bruge en relativt kraftig metode, hvis du gerne vil udnytte jordvarme i et relativt koldt land som Danmark, mens du i Spanien og Italien ville kunne nøjes med en noget simplere type.