Rejser & OplevelserSamfund

Gå på opdagelse i hovedstaden

contentinfoSkal du holde ferie i Danmark, så kan du næsten ikke komme udenom at besøge hovedstaden. Her finder du nemlig seværdigheder og aktiviteter for hele familien, og du kan helt selv bestemme, hvor mange penge du ønsker at bruge. Du finder nemlig aktiviteter i flere forskellige prisklasser, og lige her kan du læse meget mere om nogle af dem, der ikke koster kassen. Så se her nogle af de forskellige ting, du kan opleve i København, som er budgetvenlige og for hele familien.

En helt enestående kunstudstilling

En helt enestående udstilling er Cisternerne. Cisternerne var tidligere vandreservoiret under Søndermarken, der ligger overfor Frederiksberg Slot. I dag er det et udstillingssted i København, der skiller sig ud – og du finder altså ikke noget lignende andre steder, så det er bare med at få stedet besøgt, når du er i København. Stedet gemmer sig altså dybt under Søndermarkens grønne græs, og det du finder er underjordiske rum. Faktisk minder stedet mest om både glemte katedraler og dystre katakomber. Engang var lokalerne fyldt op med 16 millioner drikkevand, men i dag bliver det brugt til kunstudstillinger og forskellige arrangementer og events.

Autentisk fællesspisning med Københavns indbyggere

Når du engang er klar til en pause og en bid mad, kan du med fordel tage en tur forbi folkehuset Absalon på Vesterbro. Dette er nemlig én stor sal, der fungerer som en udvidet dagligstue. Der er plads til alle, og du har mulighed for at deltage i den budgetvenlige fællesspisning ved langborde. Der er altid gang i den, og du har rig mulighed for at komme tæt på hovedstadens indbyggere. Det er måske én af de mest autentiske oplevelser, du kan få, når du er i København – så gå ikke glip af det!