Hvilken løbesko du vælger, kan resultere i, hvorvidt du får en god eller dårlig løbeoplevelse. Derfor, er det umådeligt vigtigt, at du vælger de rigtige løbesko. Hvis skoene ikke passer til måden du løber på, kan du få uønskede skader. Derfor har vi udarbejdet en guide til, hvilke faktorer du skal have in mente, når du skal vælge dine nye løbesko.
Hvilket underlag skal du løbe på?
En af de vigtigste faktorer du skal være opmærksom på, er underlaget, som du løber på. Eftersom underlaget har forskellige niveauer af belastning på din fod, er det vigtigt, at du køber en sko, der passer til det underlag du foretrækker. Du kan øge chancerne for et vrid i foden eller anklen, hvis dine løbesko ikke passer til underlaget. De forskellige former for underlag er typisk følgende:
- Fortov: Når du løber på et fortov, er det underdelen af skoen som er vigtigst, eftersom overdelen ikke belastes synderligt. Det er derfor primært underdelen, som du skal fokusere på, som eksempelvis kan bestå af gummimateriale.
- Ujævnt underlag: Hvis du derimod løber på et ujævnt underlag, er det vigtigere, at du overvejer en overdel som er mere holdbar, end hvis du løber på fortov. Eftersom et ujævnt underlag ofte er meget skiftende, er det derfor vigtigt, at du finder en løbesko med et godt mønster, så du kan stå fast.
- Hårdt underlag: Hvis du i stedet skal ud og løbe på et hårdt underlag, er det en god ide at vælge en sko med meget støddæmpning i. Dette formindsker belastningen og giver en mere optimal løbeoplevelse. Dog, kan dette give problemer, hvis du skal ud og løbe på et ujævnt underlag, eftersom stabiliteten bliver nedsat.
Hvor ofte og hvor langt løber du?
Det er også vigtigt at have in mente, hvor ofte og hvor langt du ønsker at løbe. Jo mere du har tænkt dig at løbe, jo vigtigere er det, at købe en løbesko der har hårdere materiale, så den holder længere. Et hårdere materiale kunne eksempelvis være Polyuretan frem for Ethylen-Vinylacetat, eftersom Polyuretan er mere slidstærkt. Ligeledes er der også forskel på, om du løber én gang om ugen, eller er i færd med at træne op til et maraton
Fodtype – hvilken type fod har du?
Kendskabet til hvilken fodtype du har, er endnu en vigtig faktor, når du skal vælge den rigtige løbesko. Belastningen af dine sko ændres i takt med, hvorvidt du har en neutral fodtype, pronation fodtype eller supination fodtype.
- Neutral: Hvis du har en neutral løbestil, vil du lande på ydersiden af hælen, hvor kropsvægten fordeles lige ned gennem benet. Ligeledes er der ingen indfald i ankelleddet ved landing, hvilket formindsker chancen for en løbeskade.
- Pronation: Pronation, som også kaldes platfodet, er den mest udbredte fodtype. En platfodet fodtype kendes ved, at efter kontakt med underlaget, falder foden indad. Dette betyder også, at der er risiko for større overbelastning i foden, som kan forvolde store skader, hvis du ikke har de rigtige løbesko.
- Supination: Supination, som også kaldes hulfodet, er den mindst udbredte fodtype. En hulfodet fodtype kendes ved, at ved landingsfasen falder foden udad, og at foden er stiv og usmidig. Dette kan forvolde store overbelastningsskader, da fodtypen har svært ved at absorbere stødet i landingsfasen.
Det vil som udgangspunkt være en god ide, at købe dine sko i en specialbutik, såsom Inter Sport eller Sportmaster, hvor du kan få din løbestil analyseret. Dette kan hjælpe dig til, at finde frem til den helt passende løbesko.