Hvad enten du er selvstændig, repræsenterer en virksomhed, en offentlig institution eller en hvilken som helst anden organisation, kan det være en fordel at bruge flyers med tryk, når du/I skal gøre opmærksomme på jer selv gennem markedsførings-aktiviteter. Dette kunne både være i forbindelse med messer, konferencer eller lignende events, eller som materiale til visse former for guerilla marketing.
Uanset begivenheden eller anledningen er formålet trods alt ofte det samme. Det handler om at komme igennem støjmuren og skabe opmærksomhed og omtale hos en relevant målgruppe. I den sammenhæng er flyers en forholdsvist billig og effektiv måde at skabe kontakt og fastholdelse af potentielle kunder.
Flyers er naturligvis ikke den eneste metode, eftersom lignende printartikler, bannere og online kampagner også kan virke effektivt som alternative massekommunikationskanaler. Her vil jeg dog fokusere på, hvorfor flyers specifikt kan være effektive til at booste din markedsføring.
1. Massekommunikation er fortsat relevant
En-til-mange-kommunikation som det også kaldes, bliver i visse kredse skudt ned, som følge af dets manglende evne til at adressere det enkelte individs livsverden/person/behov, når budskabet rammer modtageren. Endvidere vil kritikeren sige, at du ikke kan kontrollere dit budskab, når du massekommunikerer, samt at du ikke kommer igennem støjen, fordi der er så mange, som benytter de “traditionelle” marketingkanaler.
Ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at velproducerede flyers under de rette omstændigheder kan være utroligt effektive til at nå en specifik målgruppe, så længe du kan skræddersy dine budskaber til den specifikke lejlighed og ud fra et specifikt formål. Hvis du for eksempel står på en fagmesse eller -konference, vil du typisk have en klar idé om, hvem der dukker op, og hvilke informationer, som er relevante for dem.
Kommunikationen bør tilrettelægges i kortfattethed og have fokus på at skabe opmærksomhed, når du benytter flyers. Sørg for at afsenderen er helt tydelig ved at sætte organisationens logo på, og hvis det er nødvendigt at tilføje en call-to-action, bør du ikke opfordre modtageren til mere end én handling i dine flyers.
2. Billig markedføring
I de seneste år har de digitale medier og platforme opslugt enorme markedsandele på reklamemarkedet, hvilket har trykket prisen hos de traditionelle medier som TV, radio og print. Hvis du køber dine flyers i et tilpas stort antal, kan du få flyers helt ned til 10-20 øre per styk, hvilket i nogen grad matcher prisen på online medier som YouTube og Facebook (naturligvis afhængigt af målgruppe og omfang). Den store forskel er, at du i den fysiske verden har mulighed for at tale med din potentielle kunde og efterfølgende personligt give dit marketingmateriale til ham/hende.
3. Håndgribelighed
Vi fortsætter, hvor vi slap under punkt 2. Håndgribelighed er nemlig et yderst væsentlig aspekt ved flyers, og det er en vare, som du ikke får gennem mange andre former for marketing. Her kan du nemlig aktivere modtagerens følesans, når han/hun får flyeren i hånden. Så er du halvvejs i mål, og resten afhænger nu af dit design, din kommunikation og flyerens kvalitet.
Det er utroligt væsentligt at få printet din flyer i en ordentlig kvalitet, da det kan have betydning for modtagerens opfattelse af organisationen. Dufter der godt på kaffebaren, er der nok også større sandsynlighed for, at kaffen smager godt, end i det modsatte tilfælde.
Endvidere kan den rigtige kvalitet have betydning for, om dine modtager beholder flyeren, eller om de smider den ud. Det giver næsten sig selv, at vi som mennesker værner om “pæne” ting, og desto højere en værdi, vi tilskriver et objekt, desto sværere har vi det med at skille os af med det. Så hvis du ikke vil se dine flyers i en skraldespand, bør du overveje at betale det ekstra for at få produceret personlige flyers med tryk i en høj kvalitet.