DiverseSamfund

Derfor kan fysiske aviser ikke konkurrere med internettet

contentinfoDet er efterhånden ikke nogen stor hemmelighed, at fysiske aviser ikke er, hvad de har været. De kan ikke følge med i den teknologiske udvikling, hvorfor de må se sig udkonkurrereret af digitale nyheder, uanset om det handler om Nordfyns lokale nyheder eller internationale nyhedsstationer.

Der findes stadig fysiske aviser, men de har på ingen måde den samme tilstedeværelse, som de havde en årrække tilbage. I de nedenstående afsnit vil du blive klogere på, hvorfor de fysiske aviser ikke kan følge med, og ligeledes hvorfor digitale nyheder er kommet for at blive.

Verden bliver mindre og mindre

I takt med den teknologiske udvikling og internettets voksende popularitet er der opstået en lang række muligheder for stort set alle brancher. Det hænger i høj grad sammen med, at internettet efterhånden er noget, som alle har adgang til, og – endnu vigtigere – noget som størstedelen af befolkningen dagligt benytter sig af. 

Internettet har altså skabt muligheder for at kommunikere på en helt ny måde, hvor man lige pludselig kan komme i kontakt med personer på den anden side af jorden. Det betyder blandt andet, at New York Times – blot som eksempel – kan udgive en artikel, og du kan i teorien læse den hurtigere, end en person der til dagligt bor i New York, fordi det fysiske aspekt ikke eksisterer på internettet.

Det skal gå hurtigt

I og med at det fysiske aspekt ikke findes i digitale nyheder, er der stort set ingen grænser for, hvor hurtigt vi kan læse nyheder. Der er ikke behov for at vente til næste morgen for at købe en fysisk avis, når mediet blot kan udgive en artikel på deres hjemmeside, hvor man har mulighed for at læse den med det samme. Dette kan fysiske aviser ikke konkurrere imod. Det skal gå hurtigt, og det gør det på internettet.