Rejser & Oplevelser

4 caféer i Hillerød, du skal prøve

Der er mange gode cafeer i Hillerød og en del af dem finder du i Slotsarkaderne

Hillerød er en af Danmarks mest spændende byer. Den ligger i naturskønne omgivelser, som byder på en længere opdagelsesrejse end i danskernes historie, der både beretter om storhed og de værdimæssige konsekvenser, som enevældekongens magt kunne føre med sig.

I dag er det dog et andet udtryk, som kendetegner Hillerød. Det er en handelsby, der har masser af fart på, og hvor du finder gode muligheder for shopping, hygge og ikke mindst gode madoplevelser. Skulle du netop være på udkig efter en lækker café i Hillerød, skal du ikke lede meget længere. Her får du nemlig 4 bud på caféer i Hillerød, som du skal prøve.

1) Ninas Natur Café

På Ninas Natur Café serveres der brunch og frokostretter, som du kender det fra så mange andre caféer. Men Nina har en helt særlig placering, der gør hende værd at besøge. Caféen ligger i skovbrynet ved Store Dyrehave, hvilket giver nogle utroligt hyggelige omgivelser. Da det er baseret på udeservering, er der desværre ikke åbent hele året. Caféen har åbent fra 1. maj til 1. oktober.

2) Giovanni’s: italiensk isbar

Gelato e caffe´italiano skriver Giovanni’s om sig selv, og det er meget præcist beskrevet, for Giovanni’s har et meget tydeligt speciale, is! Her finder du et varieret udvalg af hjemmelavede, italienske is, som er lavet på traditionel manér og med økologisk, dansk mælk. Der findes næsten ikke noget bedre, end at sidde med en is og nyde udsigten ud over Frederiksborg Slot.

3) Café Havehuset

Café Havehuset er en socialøkonomisk café, som ligger inde i selve Frederiksborg Slotshave, hvilket giver nogle ekstremt hyggelige omgivelser. Den ligger faktisk lige ved Barokhavens nordlige indgang kun 2-3 minutter fra nærmeste parkeringsplads.

Hvad betyder det så, at den er socialøkonomisk? Jo, det betyder, at caféen drives i samarbejde med jobcentret i Hillerød, og personalet består derfor af borgere, der enten er under opkvalificering, eller som mangler afklaring i forhold til deres jobsituation.

Hvad kan man så få at spise? Køkkenet er dansk, og der serveres udelukkende frokostretter, lækre kager og varm eftermiddagskaffe. Det er simpelt, lækkert og lavet ud fra bæredygtige principper, hvor man forsøger kun at bruge økologi.

4) Spisestedet Leonora

Leonora ligger på selve Frederiksborg Slot, idet de gamle lokaler har været blevet brugt som stald til slottet. Først i 2002 kunne Leonora åbne dørene op, og der er i dag plads til omkring 130 mennesker.

Det særligt fantastiske ved Leonora er den smukke udsigt ud over Slotssøen fra caféens terrasse. Hver dag kan du få en lækker a´la carte frokost, der byder på dansk mad, som man kender det. Lige fra sild og stjerneskud til braiseret svinekæber og lækre salater.