Rejser & Oplevelser

3 af de fedeste shoppingsteder på Nørrebro

Her er de bedste steder at shoppe på Nørrebro

Nørrebro – den livlige, sprudlende, energiske og multikulturelle Københavnske bydel – er stedet hvor det sker. Du vil i næsten alle døgnets timer se et pulserende byliv, hvor der sker en helt masse. Shawarmabarerne holde længe åbent, den røde plads er fyldt med mennesker, og tager du en gåtur ned af Nørrebrogade, så vil du med statsgaranti møde et hav af forskellige mennesker med hvert deres særpræg på din vej.

Til at underbygge det pulserende byliv, hvor der altid er fyldt med mennesker på gaderne, så rummer Nørrebro også et hav af indkøbs- og shoppingmuligheder, lige meget hvor du bevæger dig hen af. Nedenfor kommer der nogle bud på de muligheder Nørrebro byder på.

Nørrebrogade

Det første (og største) område, der skal nævnes, når vi snakker butikker på Nørrebro, det er Nørrebrogade. Det er selve livsnerven for Nørrebro, og den bugter sig hele vejen fra Nørrebro Station i den ene ende og Dronning Louises bro i den anden.

På Nørrebrogade støder du bl.a. ind i butikker som Vero Moda, Matas, Bog & Idé, Normal, Tøjeksperten og mange flere. Derudover byder gaden på et væld af spisemuligheder, og hvis du har behov for dagligvareindkøb, så ligger der både LIDL, Rema 1000, Fakta og Netto langs Nørrebrogade.

Elmegade/Guldbergsgade

I området omkring Elmegade og Guldbergsgade finder du også en række shoppingmuligheder, indenfor Upscale mode. Det er bl.a. Carhartt, Acne og Le Fix, der har deres egne brandstores beliggende i området. Derudover ligger der også andre mindre kendte Upscale butikker såsom ARKK, Hooha, Molecule og Native North Store.

Når man tager turen ned af Elmegade, så skal man heller ikke tage fejl af de café- og restaurantmuligheder, der byder sig til her, det er et område, hvor gastronomien har høj kvalitet, og den danske hygge virkelig kommer til sin ret.

Nørrebro Bycenter

Hvis du i stedet for at gå lange strøgture ønsker at få en mere komprimeret indkøbsoplevelse, så er Nørrebro Bycenter helt klart et besøg værd. Med dennes særegne opbygning, hvor shoppingcenteret er smalt og langt, så har du mulighed for bl.a. at finde Jack & Jones, Tøjeksperten, Sportmaster, Lady Shoe Company, Only, Vila og Imerco.

Derudover så ligger Nørrebro Bycenter centralt beliggende lige ved Nørrebro station, og det er derfor nemt at komme til og fra med s-toget via Nørrebro Station.