Bolig

Sådan vælger du belægningsmaterialer til dit næste byggeprojekt!

Find de rette materialer til dit byggeprojekt

Står du og skal i gang med et byggeprojekt, og involverer det belægningsarbejde, fundamentopbygning eller beton? Så kommer du til at skulle bruge nogle materialer. Desværre kan det være en smule bøvlet at finde de ideelle materialer til ens byggeprojekt.Hvad betyder kornstørrelsen for brugbarheden af forskellige typer grus, er der forskel på sten og kan strandsand bruges i sandkassen? Disse og flere spørgsmål flere blive besvaret, hvis du læser med her.

Hvilke typer grus findes der?

Når du skal vælge grus, er der flere aspekter at tage højde for. Hvilke egenskaber skal gruset have, og hvilken kornstørrelse passer til dit byggeprojekt? Derudover findes der grusblandinger, der kan tilsættes vand og cement for at gøre støbeopgaver lettere.

Skal du pudse vægge op eller støbe gulv, får du et langt bedre resultat med en finere og dermed tættere grustype såsom muregrus end med grove typer som stabilgrus. Skal du derimod stabilisere dit underlag, vil du få brug for en grov type grus til at undgå skader på belægningen.

Foruden forskellen på kornstørrelser har de mange typer også forskellige egenskaber. For eksempel er leret vejgrus utrolig godt til at lappe huller i et gruslag. Det kan ligeledes fungere som et beskyttende lag imod frost og sne om vinteren.

Er sand det stensikre valg?

På samme måde som grus kommer sand i flere kornstørrelser og har forskellige anvendelsesmåder.

For eksempel er almindelig strandsand utrolig anvendeligt i sandkasser, da sandet er vasket, og derfor er lige til at lege i. Inden for entreprenørbranchen bruges strandsand ofte som fugesand, der fejes ned i fugerne og udfylder dem. Det kan altså tjene flere formål.

Der findes også beton- og støbesand, der anvendes til finere støbeopgaver. Sandet er vasket og harpet, hvilket giver en flot overflade og gør den nem at arbejde med. Denne type findes også i en grovere version til de større opgaver.

Hvis du skal have nedgravet en faskine i haven, er det filtersand, du skal have fat i. Det kaldes også drænsand og har en høj vandafledningsevne, da det ikke holder på vandet. Hvis du har noget tilovers efter byggeprojektet, kan du også bruge det til vinterbeskyttelse.

Hvad skal jeg have oven på underlaget?

Hvis du skal have lagt sten til terrasse, indkørsler eller til noget helt tredje, så er der mange bud på, hvilke belægningssten, du kan bruge. Der skal tages højde for holdbarhed, hvor gode stenene er til at håndtere vægt og selvfølgelig dimensioner og farvevalg.

Betonfliser kan næsten bruges til alle tænkelige formål, men de er særligt anvendelige til terrasser og indkørsler. Ofte ses det, at betonfliser kombineres med specialfliser, da det kan give din terrasse et flottere look og mere personlighed.

Hvis du gerne vil bruge en anden stentype såsom Holmegaardsten eller bondesten er disse også særdeles velegnet til at lave terrasser og indkørsler med.