Sådan finansierer de unge deres bolig

Sådan finansierer de unge deres bolig

På et marked, hvor priserne de sidste par år konstant er steget, kan man undres over, hvordan dem med lavest indkomst får råd til en bolig.

Hvis det antages, at den gennemsnitlige person på 22 år er udeboende samt læser på en videregående uddannelse, har de en indkomst på 5.370 kr. i SU efter skat. Hvis selvsamme person bor i en 1-værelses lejlighed i København, lå den gennemsnitlige husleje i 2016 på 6.135 kr.

Med en husleje, der er 765 kr. over SU’en, kan man spørge sig selv om, hvordan de unge så finansierer deres bolig. Udover huslejen skal der selvfølgelig også være penge til andre faste udgifter, mad, transport m.m.

Ovenstående problematik tvinger de unge til at rykke fokusset fra studierne og finde andre måder at tjene penge på.

Sådan bor de unge i 2017

Langt de fleste i alderen 18-29 år bor i en lejet lejlighed. Faktisk bor hele 52% af denne aldersgruppe i en lejet lejlighed, enten alene eller med en partner, ven m.m. Herefter er der i aldersgruppen, 18%, der er hjemmeboende – hvorimod der i 2014 var hele 29%.

Dernæst kommer ejerlejlighed samt kollegier. Begge disse to boligformer har gennem årene udviklet sig en del. Ser man f.eks. på, hvor mange der i samme aldersgruppe boede på kollegium i 2013, var det hele 22% sammenholdt med 10% i 2017. Yderligere boede kun 3% i ejerlejlighed i 2014, hvor det i 2017 er steget til 12%.

32% betalte ikke husleje i 2016

At huslejen i dagens Danmark er steget så meget de sidste par år, er højst sandsynligt en af grundene til, at 32% i alderen 18-29 år i 2016, ikke betalte husleje. Specielt blandt den yngre del af aldersgruppen, ses en tendens til ikke at betale huslejen selv. Ovenstående tal indeholder dog alle former for boliger, og derved også hjemmeboende, hvor 86% ingen husleje.

Mere overraskende var derimod, at hele 66% af dem, der boede i en bolig, som deres forældre ejede, ikke betalte husleje. I disse tilfælde betalte forældrene højst sandsynligt huslejen for sit barn, således det kunne fokusere på studierne.

Generelt får de unge i dag en del hjælp fra deres forældre, og det er ikke altid helt små beløb forældrene må spæde til. I en undersøgelse foretaget af Nordea, illustreres det, at af de unge, der får hjælp af deres forældre, modtager de ca. 1.140 kr. hver måned eller omkring 14.000 kr. igennem et helt år.

Finansering

Andre indtægtskilder hos de unge

Selvom en del unge, og specielt studerende, får hjælp af deres forældre i økonomien, arbejder langt de fleste også ved siden af studiet. Faktisk har henholdsvis 62% kvinder, og 53% mænd i dag et deltidsarbejde, mens de studerer.

Den gennemsnitlige person mellem 20-24 år tjente ifølge Danmarks Statistik 12.279 kr. hver måned før skat i 2016. Hvis det antages, at størstedelen i denne aldersgruppe er studerende og udeboende, består 6.015 kr., af indkomsten af SU, hvor der dog kun udbetales 5.370 kr.

De resterende 6.264 kr. antages som værende lønnen fra deltidsarbejde ved siden af studiet, som der ligeså skal betales skat af. Med den laveste trækprocent i Københavns Kommune på 37%, samt arbejdsmarkedsbidrag på 8%, har du efterfølgende 3.445 kr. tilbage.

Selvom de fleste arbejder ved siden af studiet, vælger mange studerende i højere grad end tidligere at tage et SU-lån. På alle de videregående uddannelser har 35% af de studerende et SU-lån. Dog er det på nogle uddannelser, fx socialrådgiveruddannelsen, over halvdelen, der tager et SU-lån.

På denne måde kan de ligge alt fokus på studiet og behøver ikke tænke på at skulle have et vist antal timer på deres deltidsjob, for at få det hele til at løbe rundt. Dette kan være med til at løfte et stort pres på de studerendes skuldre, dog vælger mange også at tage et SU-lån af andre grunde.

Det gode ved ovenstående lån er nemlig, at du ikke skal tilbagebetale dit lån, mens du studerer. Du begynder først på dette, når du er færdiguddannet og har en fast indkomst, hvor du derved har et større rådighedsbeløb.

Du kan eventuelt læse mere om fordele og ulemperne ved et SU-lån på Lånio.dk