Opnå en bedre sundhed med en ordentlig seng

“Der er ikke noget bedre end en god nats søvn” er en sætning, man ofte hører. Generelt møder man nok ikke mange mennesker, som ikke elsker at sove. Vi er flittigere brugere af snooze-knappen hver morgen for at få blot 10 ekstra minutter under den varme dyne.

Men hvorfor er det så, at så mange af os ikke ønsker at investere i en ordentlig seng? I denne artikel vil vi komme med nogle grunde til, at du ikke skal være nærig, når det kommer til investering af en ny seng.

1. Det er godt for din ryg

Hvis du har en seng, som ikke støtter dig ordentligt, kan det være skadeligt for din ryg. Ofte når man vælger en af de billigere senge, har man ikke mulighed for at påvirke, hvor hård madrassen skal være, og det betyder, at en person på 110 kilo får samme madras som en person på 50 kilo – hvilket selvfølgelig ikke giver mening.

Vi vil altid anbefale, at du opsøger en specialist inden for senge, får spurgt dig til råds og prøvet nogle forskellige, inden du vælger at investere i en ny seng.

2. Du bruger ca. en tredjedel af dit liv i sengen

Har man den anbefalede søvnrytme, sover man gerne ca. 8 timer pr. nat – og med et døgn på 24 timer er det en tredjedel. Det betyder altså også, at det er værd at investere i.

Man ser ofte folk spenderer en formue på en sofa, som de måske sidder i to til tre timer om dagen – og så sparer på sengen, hvor de benytter otte timer.

3. De holder i længere tid

Nu kommer vi til det punkt, der faktisk er aller mest interessant. En dyrere seng holder nemlig langt længere end den billige seng. Det kan i nogle tilfælde betyde, at den billige seng bliver den dyre seng.

Forestil dig, at du køber en billig seng til 3.000 kr., som så holder i to år, før madrassen har mistet den støtte, den havde i starten. Derfor vælger du formentlig at købe en ny seng hvert anden til trejde år – og bruger derfor i omegnen af 10.000 til 15.000 kr. på seng pr. tiende år. Her kunne man i stedet have valgt at købe én ordentlig seng til omkring 10.000 kr., som i hvert fald holder ti år.

Det vil i “værste fald” gøre, at de to løsninger koster det samme. I bedste fald vil det dog betyde, at du har sparet 5.000 kr. Og lad os da ikke glemme, at du så også har sovet langt bedre i de ti år. Det eneste det kræver er selvfølgelig, at du har mulighed for at ligge den noget dyrere startinvestering.