Hvorfor blive zoneterapeut?

Home / Erhverv & finans / Hvorfor blive zoneterapeut?

Derfor bør du uddanne dig til zoneterapeut

Netop nu er det blevet offentliggjort, at hver fjerde elev i landets 8. klasser, ikke egner sig til at starte på en videregående uddannelse. Det høje og forbløffende tal skyldes i mange tilfælde, at den enkelte elev er uafklaret med, hvor på arbejdsmarkedet de ønsker at lande henne. Det er også et stort valg at skulle træffe som 14-15 årig – ikke desto mindre er det nødvendigt at tænke i de baner allerede i 8.klasse, efter regeringen i 2016 indsatte et uddannelsesloft.

Men spørger du din teenager hvad livet skal bringe ham eller hende foruden fest og farver hver weekend, så ville det næsten være mærkeligt, hvis svaret kunne falde klokkeklart. Vi er privilegerede i Danmark, og vi har uendelige uddannelsesmuligheder, såvel som vi har gode rammer for at kunne skabe vores eget. Blandt de mange uddannelser, som vi allerede kender, og som giver os håndgribelige labels som pædagog, økonom eller jurist, findes der også de skjulte og lidt mere ukendte muligheder – eksempelvis zoneterapeut.

Hvad er Zoneterapi?

Zoneterapi er en alternativ behandlingsmetode, som hjælper og presser kroppen til at helbrede sig selv. Teorien bag zoneterapi går på, at vi under og ovenpå vores fødder har en række zoner, som spejler sig med kroppens organer, knogler, muskler og nervesystem. Med tryk på føddernes zoner, kan vi gennem zoneterapi altså sætte gang i en proces, hvor end i kroppen vi ønsker det. Der mangler stadig forskning på området for at understøtte zoneterapiens virkning. Alligevel er det en af de mest brugte former for alternative behandler, hvoraf mange oplever en livsforbedrende effekt. Selv hospitaler, virksomheder og kommuner er begyndt at ansætte folk med en zoneterapeut uddannelse, for at kunne benytte dette som personalepleje eller i forhold til klienter.

Hvordan bliver man zoneteraperut?

En zoneterapeut uddannelse skiller sig som skrevet en smule ud fra det øvrige udvalg af mulige uddannelser, som du kan tage. En zoneterapeut uddannelse er yderst fleksibel, og mange vælger at gennemføre denne ved siden af deres almene arbejde. Dette er muligt, da en del af undervisningen ofte modtages som e-learning, og at kurserne både er mulige at tage på dags-, aften- og weekendhold . Mange går ind til en zoneterapeut uddannelse med det formål at ende ud som selvstændig. Derfor vil du gennem forløbet også få muligheden for, at skabe dig et netværk allerede inden du er uddannet. Der er ingen adgangskrav for at kunne deltage på en zoneterapeut uddannelse. Zoneterapeut er derfor en titel, som alle med interesse for faget kan opnå.

Dette lærer du om

På en Zoneterapeut uddannelse vil du modtage undervisning i mange forskellige grene af den alternative behandlingsform. Du skal blandt andet både lære om etik, psykologi, massage samt kost, vitamin- og minerallære. Derudover vil du også lære om journalskrivning, regnskab og markedsføring, hvilket er yderst vigtigt for de zoneterapeuter, der ønske at starte op selvstændigt. En zoneterapeut uddannelse samler altså et hav af potentielle interesser under én og samme uddannelse. Ydermere er der gode jobmuligheder – både som selvstændig og som ansat i en virksomhed.