Hvis hele verden var vegetarisk, hvad så?

Kød er dyrt og dårligt for miljøet

Som flere og flere er blevet klar over med tiden, har kødproduktion en stor effekt på klimaet.

Processen fra at have en levende gris på gården til den lander som nakkekotelet på middagsbordet, koster en hel del, især for klimaet. Helt præcist koster det 15% af verdens samlede drivhusgasser at producere kød.

Fældning af skove til landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, for eksempel til græssende køer, slipper meget CO2 ud i atmosfæren. Dette er på grund af maskinerne der anvendes til formålet. Derudover mister vi en masse i processen, fra at gro korn til dyrefoder, til vi bruger selve dyret som mad.

Med andre ord, kunne det korn som blev anvendt til dyrefoder, mætte mange flere mennesker end kødet man får ud af det. Dette gælder især kvæg, da de konsumerer mere mad end hvad de ’giver tilbage’ i kød, som vi mennesker kan spise.

Derudover har foderet i sig selv også været klimabelastende at dyrke.

Et andet, mere velkendt problem, er den mængde metan som køerne slipper ud i luften. Gennemsnitligt producerer køer omtrent 250 til 500 liter metan om dagen i form af flatulens (tarmgas). Det svarer til at én ko cirka udleder 5,6 ton CO2 årligt, hvilket er nogenlunde det samme som at køre 140 km i en a-mærket personbil.

Hvad hvis alle blev vegetarer?

Ville det løse problemerne med klimaet, eller ville der stadig være alt for mange gasudslip?

Ifølge eksperten Martin Heller, ingeniør ved centeret for bæredygtige systemer ved Michigan Universitet, ville det udgøre en klar positiv forskel for klimaet. Ifølge ham, kan en kødspisende person reducere CO2 fodaftryk med 30 % ved at skifte til en vegetarisk diæt.

Hvis man derudover altid udnyttede land og ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde, ville det ikke være nødvendigt (fra klimaets synspunkt) at opgive kød fuldstændig. Hvis der er græsarealer, som man ikke kan dyrke afgrøder på, kunne dette land bruges til kvæg.

På denne måde kan kvæg opdrættes således, at det ikke ødelægger vores miljø. Og hvis vi kun opdrættede kvæg på denne facon, ville vi kunne reducere verdens forbrug af kød dramatisk.

Vegetar

Ikke alle grøntsager er gode for miljøet

Overraskende nok, er ikke alle grøntsager og frugter lige klimavenlige. Desværre betyder en udelukkende plante-baseret kost ikke nødvendigvis, at man ikke bidrager til CO2-udslip.

Selvom det er betydeligt bedre for klimaet at være vegetar, skal man stadig være opmærksom på, hvad man spiser. For eksempel kan en vegetar påvirke miljøet med sin diæt, fordi de spiser bær, der er fløjet ind fra Sydamerika eller tomater fra drivhuse, som er dyrket i januar.

Derfor anbefales det at undersøge, både hvor langt maden har rejst, og med hvilke transportmidler, især når det kommer til frugt og grøntsager.

For eksempel kan et tog som transporterer store mængder frugt og grønt 200 km væk være mere hensigtsmæssig end en lastbil, der kun rejser 100 km. Dette skyldes mængden af varer, da en lastbil ikke har plads til lige så meget som et tog.

Hvad kommer der på middagsbordet i fremtiden?

For hele den danske befolkning er madforbrugets klimabelastning over 15 mio. ton CO2 om året. Det er dobbelt så meget som en almindelig personbil, der årligt udleder 7,4 mio. ton CO2.

Ydermere vil der være en milliard flere mennesker på kloden omkring år 2030, altså om 23 år. Det betyder, at verdenen kommer til at skulle skære ned på kødforbruget, om vi vil det eller ej.

Noget som allerede har en stigende interesse, er insekter. Restauranten Noma har blandt andet fået meget opmærksomhed for deres signaturret med levende myrer. Insekter er rig på protein og derfor et godt bud på en fremtidig, vigtig proteinkilde. Det kan bruges både som dyrefoder og som mad til mennesker.

Det koster mange flere ressourcer at producere et kilo svinekød, end det gør at producere et kilo kød ud af insekter. Det er blevet påvist i forskellige undersøgelser, at hvis man producerer et kilo fårekylling, vil det kun udlede halvt så meget CO2, som det gør at producere et kilo kylling.

Yderligere koster det 25% mindre vand at producere et kilo fårekylling.