Samfund

Familiedynamikker påvirkes af arbejdsbetingelser

arbejdsbetingelserne for tømrere kan være en udfordring for familien

Inden for byggebranchen forekommer der ofte store byggeopgaver, hvor det eksempelvis kræves af en tømrer, at vedkommende i perioder er villig til at rejse for arbejdet. Det betyder eksempelvis, at tømreren bliver nødt til at køre til Sjælland og arbejde, selvom han normalt bor i Jylland, hvis han ønsker jobbet og de gode penge, der normalvis følger med.

Hårde arbejdsbetingelser

De fleste mennesker ønsker det bedste for dem selv og deres familier og alle ved, at man må yde for at nyde! Nogle gange må man tage nogle hårde eller svære beslutninger for, at de giver pote i sidste ende.

Nogle får tilbudt ekstraordinære jobs i udlandet med alt betalt og en fed løn, hvilket dog måske kan betyde, at man må undvære familien i mange måneder.

Et valg med konsekvenser

Familieforholdene i hjemmet kan hurtigt blive sat på prøve, når en forælder står overfor en spændende jobmulighed. Der er altid fordele og ulemper ved et valg og det kan hurtigt give problemer på familiefronten, hvis man ikke fører en god og klar kommunikation i mellem familiemedlemmerne.

Misforståelser kan hurtigt opstå. Hvis mor vælger at tage imod en høj arbejdsstilling i udlandet, som betyder, at hun skal være væk fra sin mand og to børn i eksempelvis to måneder, kan det hurtigt forårsage en masse forundrende spørgsmål hos både mand og børn.

Det kan hurtigt komme til at ses som et spørgsmål om prioritering – familien eller karrieren. Som partner i denne situation kan man hurtigt komme til at føle sig nedprioriteret eller overset.

Klar kommunikation gør processen nemmere

Alle mennesker har et sæt livsværdier, som ligger til grund for mange af de ting vi tror på og handler efter. Hvis vi er bevidste om vores egne og andre menneskers livsværdier, kan vi lære at forstå og håndtere utroligt mange af de dilemmaer, som opstår imellem os mennesker.

I en situation, som tidligere nævnt, hvor den ene part ønsker at følge sin karriere, er det vigtigt for den anden part at forstå, hvad der ligger til grund for valget. I starten kan det måske virke som om, at man bliver underprioriteret eller ikke tilstrækkeligt anerkendt i sit forhold, når partneren tager en beslutning om at tage imod en jobmulighed i udlandet. Derfor ser man ofte, at en sådan beslutning kan have alvorlige konsekvenser for hele familiedynamikken. Selv børnene kan være uforstående over for sådan et valg.

Kommunikation er på flere områder en måde, hvorpå man indbyrdes i familien kan skabe en større forståelse og anerkendelse over for hinandens valg. Hvis man har øje for hinandens værdier, kan processen gøres en hel del nemmere, og man undgår måske på denne måde misforståelser, der ellers kunne have skabt splittelser i familien.