Drømmer du om at blive selvstændig?

Selvstndig

Tanken om at blive selvstændig og starte egen virksomhed, er en drøm mange bærer rundt på. Det er drømmen om at blive sin egen chef og selv bestemme over sin tid og hvordan man griber tingene an. Det er også drømmen om at få succes med den gode idé, som man brænder for at føre ud i livet.

For mange bliver det dog ved drømmen, hvilket kan skyldes en masse bekymringer man gør sig i forbindelse med at skifte det sikre ud med noget nyt.

For hvordan klarer man sig, når man ikke er ekspert i regnskaber? Hvordan bliver ens hverdag uden kollegaer og hvordan fjerner man den dér nagende frygt for at fejle som selvstændig?

Manglen på kollegaer

At starte op som selvstændig, kan være en lidt ensom proces hvis du gør det helt alene. På de fleste arbejdspladser, er man beriget med kollegaer, som man kan hyggesnakke med i kaffepausen og under frokosten, samt sparre med fagligt.

Som selvstændig er du omvendt meget alene, og det kan både være ensomt rent socialt, men også udfordrende når man står overfor svære beslutninger, som må træffes på egen hånd.

Som selvstændig kan det derfor være en rigtig god idé at blive en del af et kontorfællesskab, hvor man sidder blandt andre selvstændige. Her har man mulighed for stadig at have et kollegialt fællesskab med de andre selvstændige og hygge sig med andre under frokosten. Der er mulighed for faglig sparring, samt et lærerigt indblik i hvordan andre driver virksomhed. Desuden kommer man ud af døren hver morgen, og kan bedre “holde fri”, når man kommer hjem igen.

Få hjælp til regnskab

Du kan meget vel være kreativ og have tonsvis af projekt- og forretningsidéer og visioner, men det betyder ikke nødvendigvis at du er skarp når det kommer til regnskabsdelen. For mange selvstændige er den administrative og økonomiske del, en sur og tidskrævende pligt, som man helst var foruden – så hvorfor ikke blive det?

Lad i stedet andre om at ordne den sure tjans, og få hjælp til regnskab. Det skaber ikke blot mere tid og overskud til det du virkelig brænder for at lave, det minimerer også risikoen for at der opstår fejl i dine moms- og årsregnskaber, hvilket kan have uheldige konsekvenser for dig og din virksomhed.

Vær ikke bange for at begå fejl

Frygten for at begå fejl, kan være så stor, at den afholder én fra at kaste sig ud i at blive selvstændig. Man kan dog lige så godt erkende at der med nye ting altid vil opstå problemer eller fejl.

I stedet for at frygte fejl, så kast dig ud i det, lær af fejlene og forstå hvordan du kan forbedre dig på baggrund af dine fejl. Det er altsammen med til at forme dig og blive klogere på hvordan man driver selvstændig virksomhed.

Så hvis du virkelig drømmer om at blive selvstændig, så forsøg at parkere dine bekymringer! Som regel er de til at løse.