Vi er kommet godt hjem efter en lille tur i DK i december.

Mens familie og venner i danmark begynder at beklage sig over at vinteren har bidt sig fast, hilser vi sneen velkommen tilbage heroppe. Det er snart en måned siden sneen smeltede og vi fik varmere temperaturer.

Men forleden faldt temperaturen fra 10 graders varme til 2 graders frost, så vi vågnede op til snedækkede fjelde. Smukt!

Hele fredag kørte Pernille og jeg så på fototur til ikke mindre end Saksun, Tjørnuvík, Eiði og Gjógv.

Lørdag kørte jeg Pernille til byggeri i Klaksvík. I mellemtiden kørte jeg – igen – på fototur – denne gang på nordøerne. Jeg nåede Borðoy, Kunoy, Viðoy og Kalsoy. Sidstnævnte med den åbne bilfærge “SAM”. Der var lidt søgang, og det er første gang jeg har oplevet at bruge vinduesviskerne til at viske store mængder havvand af.

I Viðareiði var der kraftig brænding på den gamle havn. Om sommeren kan man fint bevæge sig rundt på havnen, men IKKE når bølgerne er som i går. Jeg havde nøje kigget efter hvor på havnen der lå sne, for der havde bølgerne ikke nået op til. Så jeg gik hen til ’snegrænsen’. Selvom jeg stadig befandt mig 3-4 meter over, og 20 meter fra havet, fik jeg alligevel et par forskrækkelser. Af og til kom der en stribe med 4-5 bølger der alle overgik hinanden i størrelse og voldsomhed, og da den største/sidste slog ind over molen skyndte jeg mig at skyde billedet, og så ellers benene på nakken. Men ingen af gangene nåede vandet op til det punkt jeg havde stået, så det med at betragte ’snegrænsen’ var vist fint nok. Men når man står på et lavere punkt end bølgetoppen, slår hjertet lige et ekstra slag…

Se billeder fra turene:

Snebilleder 29-30 januar 2010
Læg et svar