Solberg

I oktober kommer far på et af hans berømte 4 dages besøg.

Efter et par uger er vi ved at have det meste på plads. Vi bor i kælderlejligheden (bare rolig, vi har mere end ét vindue), og Anja og Tobias bor på første sal.

Vores lejlighed er helt nyrenoveret, så den var lige til at flytte ind i. Anja og Tobias’ lejlighed kræver lige lidt ekstra arbejde. Men begge hold er godt tilfredse med hver sin lejlighed.

Vi bor egentlig ikke i Tórshavn, men i en forstad der hedder Argir. Disse to er dog nærmest smeltet sammen så vi i praksis ikke har ret meget længere til tingene end andre. Selvom vi kun bor lidt over 100 meter fra havet kan vi faktisk ikke se det fra lejligheden. Og dog, hvis man maser sit hoved op i hjørnet af køkkenvinduet kan man lige se en centimeter hav ude ved nolsoy – men det er lige før det kun er ved højvande. Til gengæld tager det 1 minut at gå til stranden.

Der er en dejlig stor eng der støder op til husets sydside, så med en terresse til den side skal vi ikke klage.

Containeren med vores flyttegods kom lige en dag eller to senere end vi havde regnet med. (Skal man virkelig ordne toldpapirer og sådan noget?!) Vognmanden var overrasket over hvor tung den var – to familier der fylder en container op til randen – så det blev nødvendigt at hente en større kranbil for at løfte den af den lille kranbil!

Alle vores ting lå heldigvis fuldstændig som da vi pakkede dem. Der var heller ikke plads i containere til at noget kunne flytte sig.

Containeren som vi havde købt i DK blev solgt og afhentet efter en uge. Så den mistede vi ikke penge på. Det var nu rart. Containeren står nu på Sandoy og skal fyldes med fyrværkeri til vinter. (Kaboom….?)

Vi håber vi får pengene inden han skyder dem af på fyrværkeri.

Det var iøvrigt vognmanden der solgte den for os. Han kendte lige en (svigerfar) der kunne bruge den.

Ellers har hverdagen allerede gjort sit indtog. Pernille er begyndt at arbejde som maler igen. Hendes første malerprojekt er på en stor byggeplads en kilometers penge herfra, oppe på fjeldet. En stribe rækkehuse og nogle ‘højhuse’ (6 etager). Hele området bliver i folkemunde kaldet ‘Valby’, fordi entreprenøren der står for det hedder Valbjørn.

Jeg arbejder for Henrik et par dage om ugen. Jeg skal nok finde en dags ekstra arbejde et andet sted hvis det skal hænge sammen. Men indtil videre en flink arbejdsgiver…!