Solberg

Andet forsøg med Timelapse er lavet idag. Udsigten er fra Henriks lager over mod Nes/Toftir hvor jeg voksede op. Klippet er forkortet fra 2 timer til 45 sekunder.

Idag var jeg i Klaksvík med varer.

Jeg satte et lille kamera i forruden og tog et billede hvert 3. sekund

De 1429 billeder blev efterfølgende rørt sammen til video og tilsat lidt passende musik…

Vi er kommet godt hjem efter en lille tur i DK i december.

Mens familie og venner i danmark begynder at beklage sig over at vinteren har bidt sig fast, hilser vi sneen velkommen tilbage heroppe. Det er snart en måned siden sneen smeltede og vi fik varmere temperaturer.

Men forleden faldt temperaturen fra 10 graders varme til 2 graders frost, så vi vågnede op til snedækkede fjelde. Smukt!

Hele fredag kørte Pernille og jeg så på fototur til ikke mindre end Saksun, Tjørnuvík, Eiði og Gjógv.

Lørdag kørte jeg Pernille til byggeri i Klaksvík. I mellemtiden kørte jeg – igen – på fototur – denne gang på nordøerne. Jeg nåede Borðoy, Kunoy, Viðoy og Kalsoy. Sidstnævnte med den åbne bilfærge “SAM”. Der var lidt søgang, og det er første gang jeg har oplevet at bruge vinduesviskerne til at viske store mængder havvand af.

I Viðareiði var der kraftig brænding på den gamle havn. Om sommeren kan man fint bevæge sig rundt på havnen, men IKKE når bølgerne er som i går. Jeg havde nøje kigget efter hvor på havnen der lå sne, for der havde bølgerne ikke nået op til. Så jeg gik hen til ’snegrænsen’. Selvom jeg stadig befandt mig 3-4 meter over, og 20 meter fra havet, fik jeg alligevel et par forskrækkelser. Af og til kom der en stribe med 4-5 bølger der alle overgik hinanden i størrelse og voldsomhed, og da den største/sidste slog ind over molen skyndte jeg mig at skyde billedet, og så ellers benene på nakken. Men ingen af gangene nåede vandet op til det punkt jeg havde stået, så det med at betragte ’snegrænsen’ var vist fint nok. Men når man står på et lavere punkt end bølgetoppen, slår hjertet lige et ekstra slag…

Se billeder fra turene:

Snebilleder 29-30 januar 2010

Så må vi hellere opdatere siden og skrive lidt nyt.

Vi har fundet ud af at det er en del nemmere at lægge billeder på Picasa end at lægge dem på siden her enkeltvis. Derfor vil de fleste små pip fra os nok komme der.

Vi kan mærke at det er blevet vinter, og at dagene er meget korte. Det når nærmest at blive mørkt før det er blevet lyst! Et lille eksempel var i sidste uge, da både Pernille og jeg gik og skrantede. Alle er mere eller mindre forkølede for tiden. En kombination af sygdom og mangel på søvn gjorde at vi en fredag begge sov helt til kl 12. Så stod vi op og lavede morgenmad og sad ved bordet til ca 14. Allerede da begyndte solens stråler at svækkes og gå ned bag et fjeld. Så det var lige før vi skulle gå i seng igen og bare springe den dag over…

Men vi hygger os. De lange aftener gør at man bliver god til at hygge sig, og se film og drikke kaffe og kakao, dyrke hobbies og så videre. Jeg er endelig ved at komme videre med et projekt jeg begyndte på for 1½ år siden, nemlig projektet med virtuelle panoramabilleder fra Færøerne. Alle billederne blev taget sidste år, men det store arbejde med at færdiggøre projektet har jeg ikke haft tid til – før nu. Men her er en foreløbig adresse til projektet.

Nu ser vi frem til en lille ferie i DK. Vi skal ned og ønske os nye køkkenting. Jeg ved ikke om det er ‘gammel strøm’ man bruger heroppe, men ihvertfald står vores elartikler af en efter en. Kogekedel, brødrister, blender, røremaskine. (Kaffemaskinen fungerer heldigvis endnu)

Efter en lille måneds tid fik vi købt os en anden bil (Mazda 626 Diesel). Poloen ville være for dyr at indregistrere. Men den nye er en fin regulær bil der bare kører derudaf. Der er nogen der har installeret en Massey Ferguson traktormotor i den – skulle man tro – for den hakker sig stille og roligt op af alle bakkerne uden at klage. Lidt anderledes end en benzinmotor.
Poloen fik vi heldigvis solgt med det samme i DK, så har vi ikke den til at stå og ruste.

Vi har lige haft en uge med KTM og hans hustru. Det er altid dejligt med ekstra aktiviteter i rigssalen. Panoramabillede fra rigssalen
Om søndagen var vi 71 til møde. Parkeringspladsen var fyldt til bristepunktet. Der er 22 parkeringspladser, men alligevel var der 29 biler der fik seg klemt ind. Så efter mødet skulle bilerne ud efter ‘de sidste skal blive de første – princippet’

Så hvem ved om vi snart skal til at bygge en større p plads?

Det kunne tyde på at der bliver brug for endnu flere p pladser fremover. De unge mennesker heroppe er ihvertfald meget frugtbare. Der er knapt nok født en lille før der er en eller to der er blevet gravide igen. Babyboomet har bidt sig fast. Det er meget hyggeligt med alle de små.

Nu går der nok 18-19 års tid før de små skal have deres egne biler, men man kan vel være forudseende?

I oktober kommer far på et af hans berømte 4 dages besøg.

Efter et par uger er vi ved at have det meste på plads. Vi bor i kælderlejligheden (bare rolig, vi har mere end ét vindue), og Anja og Tobias bor på første sal.

Vores lejlighed er helt nyrenoveret, så den var lige til at flytte ind i. Anja og Tobias’ lejlighed kræver lige lidt ekstra arbejde. Men begge hold er godt tilfredse med hver sin lejlighed.

Vi bor egentlig ikke i Tórshavn, men i en forstad der hedder Argir. Disse to er dog nærmest smeltet sammen så vi i praksis ikke har ret meget længere til tingene end andre. Selvom vi kun bor lidt over 100 meter fra havet kan vi faktisk ikke se det fra lejligheden. Og dog, hvis man maser sit hoved op i hjørnet af køkkenvinduet kan man lige se en centimeter hav ude ved nolsoy – men det er lige før det kun er ved højvande. Til gengæld tager det 1 minut at gå til stranden.

Der er en dejlig stor eng der støder op til husets sydside, så med en terresse til den side skal vi ikke klage.

Containeren med vores flyttegods kom lige en dag eller to senere end vi havde regnet med. (Skal man virkelig ordne toldpapirer og sådan noget?!) Vognmanden var overrasket over hvor tung den var – to familier der fylder en container op til randen – så det blev nødvendigt at hente en større kranbil for at løfte den af den lille kranbil!

Alle vores ting lå heldigvis fuldstændig som da vi pakkede dem. Der var heller ikke plads i containere til at noget kunne flytte sig.

Containeren som vi havde købt i DK blev solgt og afhentet efter en uge. Så den mistede vi ikke penge på. Det var nu rart. Containeren står nu på Sandoy og skal fyldes med fyrværkeri til vinter. (Kaboom….?)

Vi håber vi får pengene inden han skyder dem af på fyrværkeri.

Det var iøvrigt vognmanden der solgte den for os. Han kendte lige en (svigerfar) der kunne bruge den.

Ellers har hverdagen allerede gjort sit indtog. Pernille er begyndt at arbejde som maler igen. Hendes første malerprojekt er på en stor byggeplads en kilometers penge herfra, oppe på fjeldet. En stribe rækkehuse og nogle ‘højhuse’ (6 etager). Hele området bliver i folkemunde kaldet ‘Valby’, fordi entreprenøren der står for det hedder Valbjørn.

Jeg arbejder for Henrik et par dage om ugen. Jeg skal nok finde en dags ekstra arbejde et andet sted hvis det skal hænge sammen. Men indtil videre en flink arbejdsgiver…!