5 gode grunde til at splitlease

5 gode grunde til at splitlease

Splitleasing – for dig og din arbejdsgiver!

De seneste år har der været stigende efterspørgsel på splitleasing, hvilket der er god grund til. I bund og grund betyder splitleasing, at omkostningerne på bilen bliver delt mellem en erhvervsdel og en privatdel.

Splitleasing er både en fordel for dig og din arbejdsgiver, da du har mulighed for at tage din bil hjem fra arbejde, hvilket er billigere end beskatningen af en firmabil. Ydermere skal din arbejdsgiver ikke betale for omkostningerne for din private kørsel.

Normalvis er det en brugt bil, der leases ud. Biler med en alder over 36 måneder er mere fordelagtige at lease i forhold til prisen.

5 gode grunde til splitleasing

Her er 5 gode grunde til, hvorfor du bør vælge splitleasing:

  1. 0 kr. i beskatning af din firmabil – Din private kørsel bliver faktureret til dig, men du undgår at blive beskattet af firmabilen.
  2. Firmaet sparer penge – En splitleasing kunne fx lyde 70 % erhvervsmæssig kørsel og 30 % privatkørsel. Her bliver omkostningerne splittet 70/30 mellem dig og din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver har derfor ikke udgifter i forbindelse med din private kørsel. Hvis du er selvstændig, er splitleasing derfor ekstra lønsomt.
  3. Lavere nedskrivning af afgiftsfri bil – Ved splitleasing gælder samme principper som ved flexleasing, og bilen er derfor uden afgift. Dette gør værditabet mindre, end hvis der var tale om en bil med afgift. Hvis en bil har et værditab på fx 10 % på et år, er det klart, at beløbet er større på en bil til 800.000 kr. inkl. afgift fremfor en bil til 400.000 kr. ex. afgift.
  4. Lavere risiko ved gensalg – En afgiftsfri bil kan handles på lige fod med tyske og andre EU biler. Da der ikke er betalt afgift på bilen, er der derfor en mindre risiko ved gensalg.
  5. Lavere kapitalbinding – Står du og skal købe en bil kontant, skal hele beløbet lægges på én gang. Dette undgår du med splitleasing, hvor beløbet altså er langt mindre.

Hovedreglen er, at man typisk skal have mere end 60 % erhvervsmæssig kørsel, før det er lønsomt. Er din erhvervsmæssige kørsel på mere end 60 %, er der derfor gode muligheder for at spare penge – både for dig og din arbejdsgiver.

Nellemann Leasing har lavet en video, der gør det nemt for dig at gennemskue splitleasing – se den her.

Sådan overholder du kravene til køreregnskab fra Skat

Ved splitleasing er der et krav om en elektronisk kørebog, som gør det nemt for dig at registrere fordelingen af kørslen. Det eneste krav er, at der installeres en GPS i bilen, så du let kan logge kilometerfordelingen i en online kørebog.

Af og til bliver splitleasing set som en udfordring, da der ofte er store krav fra Skat vedrørende korrekt registrering af de kørte kilometer. Netop dette problem kommer til livs med en online kørebog. På den måde opfylder nemt kravet om dokumentation for kørslen til Skat, så det ikke giver problemer.

Læs spørgsmål og svar vedrørende splitleasing til Skat her.