Business & Iværksætteri

Gode råd til start up

Kom godt i gang med dit startup.

Det er altid svært at starte sin egen virksomhed og der er ikke altid hjælp at hente når man står på egne ben. Hvis man virkelig brænder for sin virksomhed vil man dog finde en måde at overleve. I denne artikel vil vi give dig nogle gode råd til det, at være iværksætter. På trods af disse gode råd er det dog vigtigst at du altid holder liv i din passion for dit produkt og din virksomhed.

Lav et realitetstjek

Det kan være svært og nogle gange hårdt at være skeptisk og hård overfor sin egen idé, specielt hvis man føler, at man har den bedste idé i verden. Det er vigtigt at du tager den hårde vej og undersøger markedet såvel som dig selv. Spørg dig selv om alle de kritiske spørgsmål såsom hvordan vil du tjene penge? Kan du tjene penge? og Hvem er dine konkurrenter? Hvis du starter en virksomhed på et markedet der allerede er mættet kan der være høj risiko for at du lukker virksomheden før du overhovedet er kommet igang. Du skal ligeledes se hvordan du kan komme ind på et marked, er der mange stor konkurrenter kan det eksempelvis være en god idé at undersøge deres svaghed og slå til lige netop der.

Tænk dig godt om og kom igennem alle spørgsmålstegn du kan tænke over. Spørg også gerne familie og venner om de kan se nogle kritiske områder. I stedet for at tage det negativt, så arbejd med det og vend det til en styrke, således bliver du og din virksomhed kun stærkere og stærkere.

budgetter med mere end du regner med

Det kan være svært at regne ud hvad noget vil koste i fremtiden og det er derfor vigtigt at du regner med mere tid og flere penge end det vil koste. Således kan du undgå at der ikke er penge til det hvis projekter eller produktionen går over tid. Måske går der noget galt for håndværkerne der klargøre din butik eller ham der skal lave dine brochure er blevet syg. Husk derfor altid at over estimerer.

Håb på det bedste, forvent det værste

Når du starter en virksomhed op vil du møde en stor portion modgang, du skal derfor være forberedt på det, så modgangen ikke får dig ned med nakken. Dette betyder ikke at du konstant skal gå og tro at alt går galt, blot vær forberedt på at det kan ske.